10. jan. 2012

Vægttab: Første møde

Proteinpulver, shaker og min lille mappe, med kost og skemaer :)
I dag var så mit første møde i flic. Jeg var meget spændt og også lidt nervøs for, om det overhovedet var noget for mig og derved penge ud af vinduet. Men jeg blev positivt overrasket!

Catrine, som er min vejleder, var rigtig sød og imødekommende og lyttede til hvad jeg havde at sige.
Hun har selv tabt 50 kilo, så jeg kunne mærke at hun vidste lige præcis hvordan jeg havde det og hvad jeg tænkte. Hun startede ud med at veje mig, på en maskine, der samtidig kunne måle min muskelmasse og en masse andre ting. Hun havde som sagt på forhånd lavet en kostplan, som hun gennemgik sammen med mig.
Det var lidt af en mundfuld, da jeg skal til at spise mange flere gange om dagen:
Morgenmad - mellemmåltid - frokost - mellemmåltid - aftensmad
Men der er ikke andet at gøre end at gå igang!

Mit mål er at tabe mig 20 kilo, så hun lavede min kostplam ud fra, at jeg vejede min ønskevægt. Derved kommer jeg til at spise som jeg skal, hvis jeg vejede 20 kilo, og når jeg så når it mål, så skal jeg bare fortsætte på samme måde.

Samtidig købte jeg noget proteinpulver, som jeg skal drikke efter hver træning. Det her var jeg meget skeptisk over for! Fordi jeg havde hørt at det gik ind og gav mere styrke til musklerne og derved lod dem vokse og det er jeg bestemt ikke interesseret i!
Men hun forklarede mig, at når man træner, så går musklerne ind (på os kvinder) og begynder at "æde" af sig selv og det har derfor ikke energi til at forbrænde fedtet. Men med proteinpulveret, der sørger det for at musklerne FORBLIVER på den styrke de er (ihvertfald på mig, da min muskelmasse er over normal) og det giver derfor musklerne ressourcer til at forbrænde fedtet istedet.

Jeg skal derned igen tirsdag og vejes og have en samtale, for lige at se hvordan første uge er gået. Og som det lød på hende ville der allerede være resultater at se der, specielt pga proteinpulveret, så jeg glæder mig en smule :)

9. jan. 2012

flic.dk

Så er det i morgen jeg skal til mit første møde i flic (federikssund livsstilscenter). Jeg glæder mig faktisk ret meget til at få lavet en kostplan. Da jeg ofte arbejder til klokken 19 eller først er hjemme klokken 20 pga træning, så er det dejligt at der er en der har sammensat en plan for mig, så jeg ved lige hvad jeg skal spise og lave.
Jeg skal også vejes i morgen. Det er nogle uger siden jeg har gjort det herhjemme selv, fordi min vægt er gået i stykker.
Jeg har lidt dårlig samvittighed i dag, da jeg i går købte lidt slik med min bror og jeg spise resten i dag. Men så er det væk og så går der længe før jeg skal købe eller spise noget igen!!!

Til gengæld kan jeg mærke, at efter jeg er begyndt på håndbold igen (efter nogle måneders pause) og er begyndt at spinne og løbe meget mere, så er jeg kommet i bedre form og kan presse mig selv noget mere.
Jeg satser også på at løbe de fleste morgener inden arbejde, men jeg har indtil nu ikke haft energien og overskuddet til at stå op, også selvom det er klokken 8 og jeg egentlig burde være frisk der. Men jeg er sikker på det har noget at gøre med hvad jeg propper i hovedet på mig selv, så jeg håber det hjælper når jeg begynder at spise rigtigt.

Sidder og ser "Kia Liv på julemærkehjem" - det er lidt stof til eftertanke. Også selvom jeg trods alt ikke er så stor :)

8. jan. 2012

Lidt hygge..

Fik en opringning fra min chef klokken 11 i dag, om at jeg alligevel skulle på arbejde, selvom vi i går fik at vide at vi ikke skulle. Selvom jeg ikke var særlig vild med det, så gik tiden faktisk ret hurtigt. Nok fordi folk troede hele centret havde åbent, så de fleste gik ind til os, så der var en smule tryk på, især fordi vi kun var 3 på arbejde.

Jeg stod op klokken 8, for at tage til spinning og så var det meningen jeg skulle have en hyggelig dag med min lille hund. Men sådan blev det ikke.

Heldigvis lavede min momse lækker aftensmad til mig og nu står den på filmhygge med min søde bror <3

Næste weekend har jeg heldigvis en fri weekend - intet arbejde og ingen håndbold. Så om fredagen er det julefrokost med mine veninder fra folkeskolen og om lørdagen skal jeg til fødselsdag hos min lille kusine, som min bror og jeg, er fadder for :)

Håber i har haft en fantastisk weekend!

6. jan. 2012

Sushi og en smule ensomhed..

Savner min lille pige rigtig meget lige nu, så synes jeg ville vise jer et skønt billede af hende :)

Puha, jeg en træt pige lige nu.
Har haft en laaaang dag hvor jeg først mødte på arbejdet en halv time for tidligt (fordi jeg troede morgenmødet startede der, gjorde det ikke). Men heldigvis bor jeg lige ved siden af mit arbejde og kunne derfor smutte hjem og sove en halv time ekstra. Har som sagt ikke særlig meget energi lige pt, så det gjorde virkelig underværker.

Her til aften gik jeg ned og købte sushi og tænkte jeg ville forkæle mig selv lidt og købte mellempakken (2 pers.) skulle jeg ALDRIG have gjort! puha, der er ALT for meget til en person. Penge ud af vinduet. Men, man lærer vel f sine fejl :)

Skal arbejde hele weekenden, så der kommer ikke til at ske det store. Dog tager jeg ind til en veninde på Frederiksberg på søndag. Det glæder jeg mig til, lidt social hygge, så det ikke bare er mig alene i lejligheden.

Næste fredag skal jeg holde julefrokost med 3 veninder, jeg gik i folkeskolen med, vi er blevet bedre til at arrangere noget, selvom der er gået nogle år siden vi gik ud. Men hygger mig simpelthen så meget i deres selskab, især fordi vi er 4 så ufattelig forskelige piger, som er forskelige steder i vores liv, så der er altid noget at snakke om :)

Håber i alle får en fantastisk weekend!

5. jan. 2012

Nu er det nu!

Nu skal det være nu, nu vil jeg gerne tabe mig, som jeg har gået og drømt om så ufattelig længe.
Så jeg har nu meldt mig ind i et livsstilscenter, hvor jeg allerede skal hen til det første møde på tirsdag. Jeg skulle maile min alder, højde, vægt og min "drømme" vægt til hende, så ville hun udforme en kostplan til mig, inden jeg kommer. Så vil hun selvfølgelig veje mig og så snakke lidt med mig.
Jeg har valgt det skulle være en personlig vejledning, fordi hendes hold tider ikke passede ind med min træning. Jeg glæder mig faktisk ret meget til at komme igang og forhåbentlig se nogle positive resultater.

Jeg skal på arbejde her klokken 12 og har fri igen klokken 17 og så står den på håndbold. Glæder mig til at se mine søde holdkammerater igen :)

Hav en rigtig god (regnvejrsfyldt) dag :)

4. jan. 2012

julestress farvel!

Puha, så er julen ovre og jeg har derfor mere tid til at læse en masse blogs og også få lidt gang i min egen, som faktisk har været en drøm meget længe..
Men på grund af mine arbejdstider er det ufatteligt svært at få tid til at skrive, men det må være et nytårsfortsæt for mig. Sammen med at jeg nu vil gå seriøst igang med en slankekur. Har meldt mig ind i et livsstilscenter, så jeg kan få noget vejledning omkring min kost, hvor jeg nok halter mest, så nu håber jeg at se nogle resultater. Ikke mindst fordi jeg har været så tømt for energi, at jeg er kommet ind i en ond cirkel. Jeg er træt = spiser noget sukker, med hurtig energi = bliver endnu mere træt når det forsvinder i kroppen. Og sådan kan jeg jo blive ved.

Men nu skal det være slut, jeg har sat mig nogle del mål, som jeg vil belønne mig selv med en gave, hvis jeg når dem (skal først have skaffet mig en vægt, da den anden gik i stykker ved en mindre selvforskyldt oversvømmelse på toilettet, ups).

Men, nu vil jeg ligge mig til rette og se min all time favorit film: Burlesque! <3

27. nov. 2011

Weekend.

.... Som er slut. Hvor blev den af?? Har virkelig ikke lavet andet end at arbejde, så er en meget træt pige i dag.
Heldigvis gav min søde mormor aftensmad, så jeg ikke skulle sidde alene i lejligheden her 1. advent.

Stormen er jo i fuld gang og min dør lyder som om den ikke rigtig kan stå for presset, så jeg er lidt nervøs fr den pludselig smækker ind :/

Jeg fryser virkelig meget , så jeg lånte liiige en fin trøje af min lillebror, sådan en kunne jeg faktisk godt selv tænke mig ;)